Sider

søndag den 22. december 2013

29 år ..og noget er jo ingen alder

Når man er født den 19 december (nittenhundredeognogenogfirs...ahem) kan det være en stor udfordring at få afholdt fødselsdagen i dagene op til jul, uden at der går enten julefrokost, eller "sukker chok" i den.

I år lykkedes det nu meget godt, da jeg droppede boller og kage, til fordel for rugbrød og en masse godt pålæg i stedet. Var ved at brække mig ved tanken om mere kage, efter en måned på job, hvor vi hver dag har indtaget omkring 2 tons slik, kage og chokolade. Samtidig døjer vi med nisserne herhjemme, som hver nat putter alt vores tøj i tørretumbleren, så det kryber mindst 1 størrelse :-(

Fødselsdagen blev fejret på jobbet i torsdags, hvor mine dejlige kollegaer, havde arrangeret lidt hygge til mig fra morgenstunden.

 
Mmmm Hjemmebagte småkager
 
Og i går havde jeg familien på besøg til lidt let frokost.

 
En buket fra min svigerinde (og det er en fireårig dreng der har valgt blomsterne), det har han da vist godt styr på.


Fantastiske gaver

 
Der sneg sig et lille juleland ind på fødselsdagsbordet


Sidst men ikke mindst, så elsker jeg at have gæster, men det er også rart at få ryddet op, hoppe i natbukserne, smide sig i bamsestolen, med den sidste sjat rødvin, julete på kanden, og film på Netflix, med tanken om, at endnu en god fødselsdag blev afholdt, med familien, som jeg heldigvis allerede skal være sammen med igen den 24/12.

Må da også indrømme at juleafslutningen på jobbet, havde en del at gøre med fravalget af sukker...Vi åd nemlig så meget risalamande, at det nærmest kom op igen, når man bukkede sig en lille smule ned puhaaaaaa (indsæt smiley der er grøn i hovedet her).
Jeg overvejede dog at tage ud til "lørdagsholdet" fra morgenstunden i går, for de skulle nemlig spise resten til morgenmad...det ville jeg gerne have hjulpet dem med :-)

onsdag den 11. december 2013

Den nemme og billige juledekoration




Man behøver heldigvis ikke altid gå "all-in" i gran, glimmer og bånd for at lave en juledekoration (mindre kan også gøre det) og til billige penge endda.

Det startede egentlig med at pæren sprang i vores gang (med et ordentlig brag endda), jeg havde lige været nede og handle og gad bare ikke, at skulle afsted igen. Så et lille fad og et hvidt bloklys måtte jo kunne gøre det. Men det stod nu og så så "blegt" og nøgent ud, så efter en tur i posen med grankogler, fra skoven og derefter i køkkenet, efter stjerneanis og små kanelstænger, så det faktisk helt hæderligt ud (og en 3 år gammel sne-spray giver lige den sidste finish) :-).
Bonus: Det dufter nu fantastisk af JUL, så snart man kommer ind af døren. 

lørdag den 7. december 2013

Oprydning og udsalg

De sidste ting skal væk, så der kan komme nye til, derfor har jeg brugt min lørdag morgen, på at få sat smykker, tasker og tørklæder på udsalg, både på Webshoppen og på Trendsales

Kig gerne forbi og gør et kup :-)

tirsdag den 3. december 2013

Boliginspiration til den kreative sjæl med store armbevægelser

Ih altså, hvor er man forkælet når man beder manden om at lave et "klippebord" til syværelset og han bare siger, "du kan bare finde det du gerne vil have og så skal jeg nok lave det" Hmmmm så bliver det jo lidt farligt, at gå på Pinterest for at hente inspiration.









I WAAANT IT AAALLLLLL 


Vi kan også bare bygge en hel etage KUN til mig og mine kreative sysler (jeg har faktisk kun et syværelse og et malerværksted indtil videre).. Syntes nu nok at det er på tide med lidt mere plads, til mig og den lille forkælede tøs, jeg har boende indeni ;-) 

mandag den 2. december 2013

Julehyggen er kun lige begyndt

Julehyggen breder sig med hastige skridt, både på jobbet og i det lille hjem.

På jobbet er vi allerede gået helt amok, med pakker og juleslik og julefrokosten i lørdags var helt fantastisk (Fik dog lige rigeligt at spise og må snart lære, at man ikke behøver at spise 3 omgange af hver ret), men hvor er det skønt at møde ind mandag morgen til en masse "Heeeej tak for sidst" og julestemning i køkkenet.


Da manden var til julefrokost i Kbh. og jeg selv skulle arbejde til kl. 15 og derefter selv afsted til paaaarty, var tiden knap og Batman måtte derfor med på job og være køkken maskot :-)

Han havde en fantastisk dag og sov så snart vi kom ud i bilen

Heldigvis var jeg frisk søndag og kunne gå i krig med juledekorationerne til mandens arbejde og så kunne man jo også liiige pynte lidt, æde en halv pakke klejner og en pose juleskum (glædelig 1 søndag i advent til miiig).



Jeg kan godt mærke, at jeg slet ikke er færdig med at pynte herhjemme, overvejede faktisk i ramme alvor at købe et stort stykke pladevat med hjem fra arbejde og gå all in på nisselandskab .....Det kan godt gå hen og blive en meget lang december for mine omgivelser.

onsdag den 13. november 2013

Om at trække stikket ud


I weekenden trak vi stikket ud og tog et ophold på Hotel Viking i Sæby, SÅ dejligt, men også meget mærkeligt at sidde der i et boblebad, uden at kunne foretage sig noget som helst. Herhjemme er der altid gang i 1000 projekter, og hvis ikke, kan man altid rydde op i et eller andet, eller gøre rent et eller andet sted. 
Men det er vist sundt nok engang imellem, at blive tvunget til at sidde stille og lave INGENTING!

Og det var da heller ikke tosset at stå op søndag morgen, til denne udsigt



 
Virkelig hyggeligt ophold, hvor man bare er træt, mæt og blød som smør når man kommer hjem.

I dag er min "onsdags-fridag" og den startede godt nok tidligere end forventet. Stod op da manden var taget af sted, i den tro at klokken var 7.30 (for jeg var virkelig frisk)!
Så jeg lavede kaffe og tændte lys i vinduet, for først derefter at konstatere at klokken kun var 6.15 "%"%#¤"¤ (havde jo glemt at manden tager meget tidligt af sted (kl. 6.00) til svømning om onsdagen) Dooooooooh

Nå men nu var man jo oppe og så kan man jo ligeså godt hygge med kaffe og en god film (og glo ud af vinduet, på alle dem der skal på arbejde HÆ) :-)

søndag den 27. oktober 2013

Den kreative hystade og hendes grimme lister

Selvom jeg primært er kreativt anlagt er jeg også utrolig "hys" mht. orden, planlægning, madplaner og To-do lister, jeg kan ikke gøre for det.

Jeg har efterhånden fået øjnene op for, hvor firkantet jeg egentlig er begyndt at arbejde, det hænger selvfølgelig sammen med, at få suget ALT ud af de timer man har til rådighed i løbet af ugen (og der er ALDRIG nok timer i døgnet)!!!! 
Derfor bliver der hver søndag lavet madplan, hvor der laves mad til 2 dage i træk, så hver anden dag står den på rester. Det lyder kedeligt, men man sparer utrolig meget tid (og penge) på denne måde. 
Planen for denne uge er:

Idag (søndag): Spaghetti og kødsovs
Mandag: Rester
Tirsdag: Hjemmelavet tomat/gulerodssuppe.
Onsdag: Rester
Torsdag: Hakkebøf med kartofler og Tzaziki
Fredag: Rester
Lørdag: Skal til fest = Gratis mad, he he
Søndag: Hjemmelavet Pizza

Hveranden dag skal maden blot opvarmes og så har man lige pludselig mere tid til rådighed i løbet af aftenen :-) Håber at kunne inspirere andre til at få mere tid i hverdagen på denne måde.

På det kreative område er jeg lige så struktureret, for netop at spare tid. Så her er et billede af hvordan "klippebordet" ser ud om søndagen.


Alle metervarer bliver vasket, tørret og strøget inden weekenden, så det er klar til mønstertegning og klip, af alt hvad der skal syes i den kommende uge, sådan, at jeg kan bruge en time ved symaskinen hver aften. 
*NB jeg har gjort det til en vane, at alt hvad der skal tegnes, klippes og skæres, bliver gjort på en gang, og lagt i en bunke! En god måde at overskue og prioritere sine mange projekter på.

Mens jeg prioriterer, laver lister og lægger planer for ugen, er der en anden her i huset som har en helt anden måde at arbejde på...


Først skal man sove lææææænge.


Så skal der bygges den perfekte rede i sofaen, hvor der skal puttes hele dagen, inden aftenens gåtur. Han har ihvertfald en overskuelig To-do liste;-)

onsdag den 16. oktober 2013

Just another day..

Efter hele 3 dages fri, bliver man modtaget med krammere fra alle kollegaerne, dem der har bagt, har gemt et stykke kage til mig og man har været en lille smule savnet, hvor er det dejligt :-)
MEN fordi man tropper op i hjemmesyet buks fra et af vores nye mønstre, skal man samtidig finde sig i at blive raget ALLE steder...noget med indersøm, yearh right og INGEN lægger mærke til, at jeg faktisk både har fladet mit hår og alt muligt.

Til gengæld fik man lov til at rende rundt ude i butikken, hele dagen med et skilt på måsen:



Nå.. billede af hjemmesyet buks, med den brugte metervare (OBS jeg er så dum at jeg konsekvent tror, at jeg 1-2 størrelser større, end jeg rent faktisk er, så dette er en str. 40 og er lige rigeligt store) Næste par er dog på vej, i en størrelse 38 istedet.

På trods af skiltet på ballen, slog jeg heldigvis vores assistancer i "Bubber-Walk" med flere længder HE HE I'm the master!!!! Har selvfølgelig også øvet mig herhjemme i 3 dage!


tirsdag den 15. oktober 2013

Søndag er bare en hyggelig dag

Der har været skruet HELT op for hyggen denne weekend. Søndag var ingen undtagelse, efteråret skal nydes og det blev det i skoven med Batman, som var så glad, at han flere gange fik lidt for meget fart på og rullede ned af bakkerne i en sky af blade og jord.


 Tropføren iført camouflage vest (KOM NU vi skal videre, stop nu med de billeder!!!)

Skulle da vist have taget en kost med til bladene...det ligner jo nærmest vores indkørsel derhjemme. 


SÅ! Frisk luft og det der "natur" = Done, så er det da vist på sin plads med hygge i lænestolen og lidt læsestof (eller kigge billeder ihvertfald). 


Puha efter sådan en hård søndag, skal aftenen da også nydes (igen med benene oppe, bor jo i et sølvbryllupskvarter) med "Klassefesten" i dummekassen og varm kakao, helst med så meget flødeskum, at man er ved at brække sig efter en ½ kop Deeeejligt :-)


Happy sunday too meeeeee<3

mandag den 14. oktober 2013

Efteråret er over os

Og det er helt okay med mig, for vi kan ikke klage over sommeren i år og efterår = Krea vejr, ihvertfald hos mig.
Jeg har for første gang i lang tid, holdt fri i hele 3 dage, det var underligt at forlade butikken kl. 15.30 fredag og vide at jeg først kommer igen tirsdag.
Men det har helt sikkert været godt med et par dage, hvor jeg har kunnet trække stikket ud og bare være...sammen med symaskinen :o)

Lørdag morgen vågnede jeg dog allerede kl. 7.30 #¤%%¤#! og besluttede mig for at gå en morgentur med Batman, så efter at have brugt 10 min. på at grave ham frem under dynen (Batman er en B-hund og står tidligst op kl. 9.00), begav vi os ud i sølvbryllupskvarteret, hvor alle pensionisterne åbenbart sov endnu, for der var helt tys.



Lørdag eftermiddag fik jeg endelig syet min poncho færdig. Den er lavet i et lækkert uldmiks, med sort kantbånd og 3 store knapper i "læderlook".



Om aftenen gik jeg igang med projekt sweatpants. Måtte lige skænke mig en kop Teramisu kaffe og en enkelt Baileys (så er der krea hygge).


Bukserne er allerede færdige og jeg glæder mig til at få dem på i morgen :-)



søndag den 6. oktober 2013

Modeshow hos Sirup

I mandags var blogger "gruppen", atter samlet til et skønt modeshow, med vin og tapas, arrangeret af Butik Sirup, på Café Stygges Fiskerestaurant. 
Smukke Linda , Anne Cathrine , Katrine og jeg mødtes lidt før til "fotoshoot" og fandt et virkelig godt sted med lidt rå mure og graffiti.


 Outfit: Habitjakke: Genbrug, Jeans: H&M, T-shirt: Wildfox, Taske: Marc Jacobs
 
 
Vi lagde ud med gruppens yndlingsbeskæftigelse .... MAAAAD i lange baner!
Og efterfølgende var der modeshow med butikkens nye varer. Det var et virkelig fantastisk arrangement, hvor man havde gjort alt for at give gæsterne en god aften. Så oveni den gode mad, (var nærmest mæt i 3 dage), og det flotte show, var der også virkelig gode rabatter.
Efter showet var der mulighed for, at købe det tøj modellerne havde på, til -25% og derudover kunne man i de efterfølgende 3 dage besøge butikken, og stadig få -20%, hvis man fremviste billetten, fra arrangementet.  
 




MMMMMusthaaave den lækre røde bluse på billedet ovenover, såååååå lækker, at jeg havde sendt bud, med stafet ud i butikken dagen efter, for at skaffe en til mig, men ak ak ak de var revet væk (selvfølgelig) Dobbelt SUK.

Men jeg er kommet mig over den manglende bluse (skal nok skaffe den, et eller andet sted)!!! Det hjalp jo på humøret at der var lodtrækning om virkelig flotte gaver på vores billetter...nummer 54 (ja det er mig)??? Jamen så havde jeg da lige vundet en fantastisk jakke fra Second Female, I MIN STØRRELSE... Wuhuuuuuu

Muuuums :-)
 


onsdag den 2. oktober 2013

It's Poncho time

Så skal der gang i symaskinerne i de små hjem og der skal laves lækkert til efteråret og vinteren.

Jeg er selv i gang med en poncho, som i nok skal få at se og jeg kan kun opfordre til, at andre går igang, da det er super nemt og også forholdsvis billigt.

Her er lige et par billeder af en super lækker poncho fra butikken, samt tilhørende hue med kvast.



 
Nedenfor er der et billede af vores uld "torv" i butikken, hvor vi har fremhævet lidt af butikkens udvalg. Men der er rigtig mange smukke uldkvaliteter i alverdens farver, så kig forbi Stof og Stil i Aalborg :-)




fredag den 20. september 2013

Efterårs inspiration

I går var min første dag som souschef på jobbet, og nyheden blev heldigvis taget godt imod af kollegaerne. Dejligt når de kommer forbi en i forretningen og siger "ej hvor er det bare godt, tror virkelig at du kan gøre en forskel" :-)

I dag bliver morgenkaffen nydt, mens der bliver fundet mere efterårs inspiration til vores "inspirationsmappe" derude. Og der er masser af lækre sager i uld/tweed (metervarer som vi allerede har i butikken) Så kom frisk, hvis du går og sysler med tanken om, at sy en lækker poncho eller jakke.



mandag den 16. september 2013

Learning by doing

Dagene går hurtigere end nogensinde og jeg lærer en masse hver eneste dag :-) Når man går op og ned af kollegaer, der er uddannet skræddere kan man godt se, at det man førhen har syet til sig selv, har været noget rigtig sjusk (øv). Indtil videre har jeg lært en masse om materialer, korrekte klippe og sy teknikker, hvorfor overlock er så vigtigt, for både holdbarhed og pasform og hvorfor de forskellige materialer opfører sig som de gør. 





Samtidig bliver der syet på livet løs herhjemme også (underligt at man slet ikke bliver træt af, at klippe stof i løbet af dagen). 
Jeg må dog indrømme at mit sociale behov i den grad bliver mættet, i løbet af en arbejdsdag, man får talt med en masse kunder og samtidig udvekslet idéer og en masse sjov med kollegaerne, så "talecentret" er altså brugt op når man kommer hjem.





I weekenden fik jeg da også arbejdet igennem, både i forretningen, i sy værelset og i rengørings firmaet.. phew. Så i går eftermiddags trak jeg stikket ud i 2 timer og lagde mig i soveværelset med blade og en film VIRKELIG tiltrængt. 




Jeg fik lavet blusen fra i sidste uge færdig og den blev virkelig lækker, pasformen er så god, at jeg allerede er igang med at lave en til, i et andet print :-)