Sider

lørdag den 13. august 2011

Ny blog...

Jeg kan se at jeg desværre har"tabt" nogle af jer, efter jeg lukkede den gamle blog ned (pga. for mange servernedbrud, samt fejl ved billedvisninger). Men jeg håber, at i er ved at have fundet mig igen :o)
Især jer fra Sol debatten, som jo har fulgt mig gennem operationen (brystreduktionen) og sikkert er spændt på hvordan det er gået.

Jeg har jo altid været glad for, at handle hos Change på Nytorv i Aalborg. Da jeg før var en H-I skål, var dette det eneste sted, jeg kunne finde undertøj. Som tidligere læsere jo ved, så er jeg 1,80 høj og vejer 60 kg. så det var en meget stor størrelse jeg rendte rundt med, hvilket jo også resulterede i kronisk hovedpine og ondt i ryggen.

Jeg var inde hos Change igår og oplevede hvordan det er, pludselig at have et bredt udvalg at vælge imellem, istedet for den før obligatoriske "skudsikre vest" med BREDE stropper i farven sort eller hvid :o(
Butikschefen, som var meget behagelig/forstående viste mig mange forskellige modeller og for første gang i mit liv, var det ikke en ubehagelig oplevelse at "shoppe" undertøj. FANTASTISK.
Jeg kan næsten ikke beskrive hvor dejligt det er, at kunne hoppe i en ganske almindelig "T-shirt" BH (str. 75E) som bare passer :-) :-)

Jeg håber at flere af jer tidligere debattører er kommet ud "på den anden side" og snart kan gå ind og "shoppe" for vildt og føle at det var operationen, smerterne og sygemeldingen værd. Jeg håber at høre fra jer, selvom jeg ikke selv var særlig aktiv lige efter operationen (kunne jo næsten ikke bruge armene).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar