Sider

søndag den 1. september 2013

DIY opslagstavle

Hermed en lille DIY til dem, der har lyst til at være kreative.

Vi har flyttet "kontoret" og stod og manglede en opslagstavle, så den har jeg fixet på denne hyggelige søndag aften, mens manden er på stadion.



Du skal bruge:

1 malerlærred (jeg har valgt størrelsen 60x80 cm.)

Pladevat (jeg har brugt 2 stk. af 100x100 cm)

Stof (jeg har brugt 100x140 cm. stof med "møbelstruktur") En meget billig løsning kan være at bruge alm. bomuldslærred.

En clipsemaskine der "skyder" clipsene i (ved faktisk ikke hvad den hedder)?

Bånd (jeg har brugt 1,5 rulle bånd i bredden 15 mm)

Knapper (jeg har brugt gule neon farvede knapper)

En mellemstor nål og tråd der matcher knapperne.

En saks

Start med at lægge stoffet med bagsiden opad, læg derefter pladevat og lærredet ovenpå. Klip til, så der er ca. 10 cm. at clipse på lærredet.


Fold kanten 2 gange og skyd clips i, hele vejen hen af den ene "langside".


Vend lærredet og gentag på den anden langside (husk at stramme godt til).


Gentag øvelsen på de 2 "korte" sider af lærredet. (hjørnerne kan godt drille lidt, så det er om at have tålmodigheden i orden).


Nu skal båndet på (dette har jeg også clipset fast på bagsiden)


Knapperne syes på (og her skal også strammes godt til, hvis man vil have "pude" looket)


Så er den klar til at blive hængt op på kontoret :-)

NB: Jeg har købt alle mine materialer i Stof og Stil (undtagen malerlærredet, som jeg havde i forvejen).
Tavlen kan laves i mange forskellige farver og materialer, så det er kun fantasien der sætter grænser.


4 kommentarer:

  1. Hvor er det smart og en virkelig sød idé :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak Stefanie :-) Jeg blev også selv ret glad for resultatet og overvejer at lave en til syværelset også, bare i en anden farve.
      /Anja

      Slet
  2. Svar
    1. 1000 tak Julie, håber at have inspireret andre til at give sig i kast med projektet :-)
      /Anja

      Slet